Testamenter

SKAL ARVELOVEN ELLER DU SELV BESTEMME?

Med et testamente bestemmer du, hvad der skal ske med din formue, når du går bort.

Opretter du ikke testamente, bestemmer arveloven, hvordan arven efter dig skal fordeles.

ARVEPLANLÆGNING

Testamentets indhold vil have stor betydning for dine arvinger og eventuelt efterladte ægtefælle/samlever. Testamentet bør derfor være gennemtænkt og nøje indrettet efter dine forhold. Det kaldes arveplanlægning.

De fleste overraskes over, hvor meget et testamente kan og bør indeholde. Den gode arveplanlægning rækker nemlig langt videre end blot arvens fordeling, når du selv går bort, men tager også en række øvrige forhold i betragtning.

Hvis du er gift, skal testamentet passe til den formueordning, der er i ægteskabet. Det kan være en af de mange typer af særeje, som man kan aftale ved ægtepagt. Hver særejetype har forskellige retsvirkninger, og det er derfor afgørende, at ægtepagt og testamente passer sammen.

Er I ugifte samlevende, kan I under visse betingelser oprette et testamente, der stiller jer, som var I ægtefæller. Der er dog stadig en højere afgift, som skal overvejes.

Hvis du er enlig uden børn, og du tænker på at efterlade arv til søskende, søskendebørn, venner mv. skal du være opmærksom på de høje afgifter – og overveje mulighederne for at få mere ud af arven til dine arvinger ved at lade en godkendt forening modtage en del af arven.

TESTAMENTET SKAL PASSE SAMMEN MED ARVELOVEN

Når et testamente udarbejdes, er det af største vigtighed at være opmærksom på, at visse af arvelovens bestemmelser sætter grænser for, hvad man frit kan bestemme. De begrænsninger skal testamentet naturligvis respektere, så bestemmelser ikke bliver ugyldige. Arveloven indeholder også regler, der kan fraviges, men det skal så være reguleret i testamentet for at være gældende.

ÆGTEFÆLLERS OG UGIFTE SAMLEVENDES FÆLLESTESTAMENTER

Ægtefæller må tænke på balancen mellem den længstlevende, fællesbørn og eventuelle børn af tidligere ægteskaber. Der skal medtænkes muligheder for uskiftet bo og fordele og ulemper herved. Hvis der er særbørn, kræver det samtykke fra dem, hvis længstlevende ønsker at sidde i uskiftet bo. Dette kan indarbejdes i testamentet, og der bør samtidig være en regulering af, hvordan særbarnet så sikres ved længstlevendes død.

Det gode testamente mellem ægtefæller eller ugifte samlevende tager også stilling til, hvordan arvefordelingen skal være efter den længstlevende, og om længstlevende – når førstafdøde er gået bort – frit kan ændre på fordelingen af den arv, længstlevende efterlader sig, eller om et tidligere fælles testamente sætter begrænsninger herfor. Der skal også tages stilling til, om længstlevende er bundet af testamentets bestemmelser, hvis arven efter førstafdøde bliver markant mindre end forventet.

Scenariet, at begge ægtefæller/samlevere går bort samtidigt, skal også håndteres, da den situation kan være helt anderledes end de øvrige, hvis der er særbørn.

ARVENS STØRRELSE

Er der en arving, der skal begrænses i arv, må der regnes på, hvad arven vil udgøre efter tvangsarvereglerne, så den resterende fordeling af arv kan indrettes herefter. Det kan overvejes, om en løsning med arveafkald fra den pågældende arving– eventuelt mod betaling af et vederlag – er mere hensigtsmæssig, så den længstlevende undgår et skifte med den pågældende.

I forbindelse med arvens fordeling skal der også tages højde for pensioner. De fleste pensioner udbetales uden om dødsboet, og det må derfor være med i overvejelserne om begunstigelser på pensionsordninger skal ændre på arvefordelingen i testamentet.

BÅNDLÆGGELSE

Derudover kan et testamente medtage visse bestemmelser om båndlæggelse, således at arvingen alene kan råde over renter og udbytte af arven. Der kan også bestemmes en successionsrækkefølge, altså at arven tilfalder en arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser.

LEGATER

Der kan fastsættes bestemmelser om legater i form af genstande eller pengebeløb – og hvem der skal betale afgiften heraf. Der kan tillægges nogen en brugsret til et bestemt aktiv, og der kan fastsættes bestemmelser om fordeling af indbo og personlige genstande mellem arvinger, herunder hvordan fordeling skal ske, f.eks. ved lodtrækning, efter en prioriteret liste eller lignende.

BØRNETESTAMENTE

Det er også i testamentet, at man som forældre kan indsætte tilkendegivelser om, hvem man ønsker forældremyndigheden over umyndige børn tillagt. Det kaldes et børnetestamente.

SENERE ÆNDRINGER

Af testamentet skal det fremgå, om det frit kan tilbagekaldes, eller om det skal være uigenkaldeligt – eventuelt blot for en del af arven. Dette afhænger i høj grad af testamentets øvrige indhold – herunder fordelingen af arv, hensyn til særbørn mv. – og skal derfor afstemmes præcist. Der skal også tages stilling til, om der skal være enighed mellem to testatorer om at tilbagekalde et fælles testamente, eller om den ene kan gøre det ensidigt.

AKTIVER I UDLANDET

Har den, der opretter testamente, aktiver i udlandet, skal det afklares, om de kan medinddrages i et skifte af dødsboet i Danmark, eller om det er nødvendigt også at oprette et udenlandsk testamente. Er sidstnævnte tilfældet, skal de to testamenter passe sammen indholdsmæssigt. Det samme gælder, hvis den, der opretter testamente i Danmark, flytter til et andet land og bor dér fast.

NOTARTESTAMENTE ELLER VIDNETESTAMENTE

Når indholdet er på plads, skal der tages stilling til, om testamentet skal oprettes for en notar og dermed opbevares digitalt i Testamentsregisteret, eller om det skal oprettes som vidnetestamente – evt. som en kombination. Det bør også overvejes, om en advokat skal indsættes i testamentet til at bistå med boets behandling, så arvingerne ikke selv står med de komplicerede juridiske, praktiske og økonomiske opgaver, behandling af et bo indebærer.

FÅ KVALIFICERET RÅDGIVNING

Ovennævnte er blot eksempler på, hvad testamentet kan indeholde. Der gælder konkrete forhold for enhver, der opretter testamente, og testamentet bør derfor først udarbejdes efter grundig advokatrådgivning om indholdet og dets konsekvenser.

Vælger du mig som din rådgiver til arveplanlægning og oprettelse af testamente, analyserer jeg grundigt din økonomi, familie- og livssituation. Derefter rådgiver jeg om alle relevante forhold og deres betydning og fremkommer med forslag til arveplanlægning, hvorefter jeg skræddersyr et testamente til netop dine forhold.

DØDSBOBEHANDLING

Jeg bistår også med at skifte dødsboer (som testamentsindsat bobestyrer eller advokat for privatskiftende arvinger), udarbejde arveafkald, aftaler om arveforskud samt som advokat for arvinger.